DANVA
Login / min side

Vi søger pilotprojekter der gennemføres på basis af DDV-Integrationsmetoden

Vi søger vandselskaber der ønsker at gennemføre pilotprojekter.

Der er to typer pilotprojekter:

  • Snitfladeprojektet, hvis output er en snitflade mellem konkrete it-systemer (domæner). Her anvendes DDV-Integrationsmetoden som helhed, idet vi ønsker at kortlægge den forretningsproces, der trigger udarbejdelsen af snitfladen samt relationen til de it-systemer og data som understøttes af snitfladen. Snitfladeprojekter vil typisk blive udarbejdet med henblik på et ønske om standardisering.

 

  • Pilotprojekt til etablering af forretningsprocesser. Her anvendes den del af DDV-Integrationsmetoden, der har fokus på kortlægning af forretningsprocesser. Et vandselskab kan f.eks. have behov for at kortlægge og dokumentere sine forretningsprocesser i forbindelse med andre typer af it-projekter end netop snitfladeprojekter, jævnfør ovenstående bullit. Generelt gælder, at det giver stor værdi at kortlægge og dokumentere de forretningsprocesser der ønskes understøttet. Disse forretningsprocesser vil typisk blive udarbejdet til intern brug og uploadet til DDV-reolen som inspiration for de øvrige vandselskaber. Det er vigtigt at bemærke, at disse forretningsprocesser udemærket kan anvendes som input til ovennævnte snitfladeprojekter.


Vi vil opfordre til at både de store og små vandselskaber melder ind på udarbejdelse af disse pilotprojekter. 

Der er ikke noget krav om at du skal være uddannet it-arkitekt eller lignende for at kunne udarbejde dokumentation jævnfør DDV-Integrationsmetoden. DDV-Integrationsmetoden med tilhørende eksempler er i sig selv en vejledning/kogebog i udarbejdelsen af DDV-dokumentation. Vi afholder kurser i DDV-Integrationsmetoden, det kan du læse mere om her. Der er ikke noget krav til anvendelsen af it-værktøjer til brug for dokumentation jævnfør DDV-Integrationsmetoden. Vi har dog gode erfaringer ved anvendelse af Microsoft Visio, men dokumentationen kan også udarbejdes via en række freeware produkter.

 Vil du gerne i gang med at anvende DDV-Integrationsmetoden eller har du spørgsmål til hvorledes opgaven skal gribes an? Så kontakt lgc@danva.dk.


DDV's governancemodel for pilot-/snitfladeprojekter

Pilotprojekter genneføres jævnfør DDV's governancemodel illustreret via nedenstående figur.