DANVA
Login / min side

Om DANVAND

Danvand er en standard for registrering og udveksling af vandselskabernes distributionsnet.

 

De danske vandselskaber er i dag udsat for større og større pres fra omverdenen for at kunne effektivisere og ikke mindst kunne dokumentere sine aktiver. De største aktiver i vandselskaberne er det ledningsnet, der ligger ude i jorden, og som derfor bør være genstand for en omhyggelig og fremtidssikret registrering.

 

Fordelene ved en ensartet national standard er mange bl.a.:

  ●  Fælles krav til systemleverandørerne som medfører større udbud af applikationer
  ●  Fælles begrebsopfattelse
  ●  Mere effektiv udveksling af data på tværs af applikationer uden datakonvertering
  ●  Sikrer et solidt og ensartet datagrundlag for bl.a. værdiansættelse og benchmarking

 

Danvand er udviklet i et omfattende samarbejde mellem vandselskaber, applikationshuse og rådgivere og har eksisteret siden 2006. Modellen opdateres løbende.

 

Det kræver en Danvandlicens at anvende produkter der baserer sig på Danvand og tilhørende moduler. Licensintægernes anvendes blandt andet til den videre udvikling af modellerne. Danvandlicensen indgås via applikationshusene. Det kræver som udgangspunkt kun én licens uanset antal applikationer der baserer sig på vandmodellen. For yderligere information tryk på dette link.

 

DANVA har den 6. dec. 2016 frigivet Danvand 2.0, der kan betragtes som en meget omfattende revision af Danvand 1.1. 

 

Danvand 2.0 leveres som én logisk model/leverance

DANVA og Modelstyregruppen besluttede i 2013 at DANVAs datamodeller fremover skulle implementeres på logisk niveau og ikke på fysisk niveau som i Danvabd 1.1 og tidligere versioner. Det skyldes en antagelse om at det er lettere for Modelopdateringsgrupperne at videreudvikle på modellen når det foregår på logisk niveau og at vi ønsker at give applikationshusene friheden til selv at definere, hvorledes de implementerer modellerne. Opgraderingen af Danvand 1.1 til Danvand 2.0 blev igangsat i 2013 og afsluttet den 6. dec. 2016.

 

Danvand 1.1 og tidligere versioner udgøres af følgende fysiske leverance:

  ●  Begrebsforklaring belliggende på www.DetDigitaleVandselskab.dk med tilhørende dokumentation.
  ●  Databasescripts til etablering af Danvand databasen, som diktererer hvorledes applikationshusene skal
      implementere deres Danvand databaser.
  ●  Et tilhørende udvekslingsformat.

 

Danvand 2.0 og kommende versioner udgøres af følgende logiske leverance:

  ●  Logisk informationsmodel med tilhørende dokumentation beliggende på DDV-Reolen med tilhørende
      dokumentation.
  ●  Et tilhørende udvekslingsformat, der er tilgængeligt for licenshavere via deres applikationshus.

 

Som det fremgår indeholder leverancen ikke nogle databasescripts til oprettelse af Danvand 2.0 databasen. Det er op til det enkelte applikationshus selv at udarbejde scripts til oprettelse af Danvand 2.0 databasen.